Fem grunde til at fælde om vinteren
- Ingen blade. Uden løv kan vi se kronens opbygning og planlægge, hvor grenene skal falde. Der er også langt mindre at rive sammen og køre væk.
- Ingen ynglende fugle. Reder med æg eller unger må ikke ødelægges. Om vinteren er der ingen.
- Haven tager mindre skade. Plæne og bede hviler, og frossen jord bærer bedre, når udstyret kører ind.
- Tørt brænde til næste vinter. Fældes træet nu, kan brændet tørre hele sommeren. Se brænde efter træfældning.
- Lys til foråret. Haven står klar med mere lys, når græs og bede begynder at gro. Se lys i haven efter fældning.
Pas på hule træer og redetræer
Vinteren er ikke fri for regler. Efter artsfredningsbekendtgørelsen må hule træer og træer med spættehuller ikke fældes fra 1. november til 31. august, fordi flagermus og hulrugende fugle bruger dem. Rovfugles og uglers redetræer må ikke fældes fra 1. februar til 31. august. Skal et hult træ væk, er september og oktober det sikre vindue. Vi kigger træet efter, før vi går i gang.
Og om foråret og sommeren?
Træer kan sagtens fældes hele året. Fra marts til august skal træet bare tjekkes for reder først, og blade og grene fylder mere ved oprydningen. Står et træ farligt, fx efter en storm, fælder vi det, når det er nødvendigt. Se væltede træer efter storm.
Stubfræsning om vinteren
Stubben kan fræses samme dag, som træet fældes – også om vinteren. Hullet kan fyldes med muld og sås til, når foråret kommer. Se stubfræsning.
Bestil i god tid
Ventetiden er typisk 14 dage til tre uger. Skal træet være væk, før fuglene begynder at yngle, så send et billede i god tid. Se billeder til tilbud på træfældning og træfældning.
Se også må jeg fælde et træ i haven?.
